Af Fiona Fälling
Da jeg var lille, tilbragte jeg altid mine sommerferier i min families sommerhus. Mine forældre mente ikke det gav mening at forlade Danmark i den årstid, hvor Danmark var bedst. Jeg husker somrene som magiske. Vi snittede, lavede hyldeblomstsaft, badede, fangede krabber og sejlede rundt i vores lille jolle Sjaske. Og så fiskede vi. Vi fangede hornfisk fra Sjaske, fladfisk med harpun, en enkelt gang to makrel i garn og så ørred på stang. Regnbueørred og havørred.
Dengang synes jeg, at regnbueørreden var sejest, fordi den glimtede så flot. Senere lærte jeg, at havørreden var meget mere imponerende at hive ind. Mere sjælden. Det forholder sig nemlig sådan, at tæt ved vores sommerhus, i Storebæltsbugten, er der et havbrug. Musholm A/S. Der opdrætter de ørreder i en form for havbure. Vi sejlede en gang i mellem forbi og kiggede ned, og det lignede de bassiner med karper, man kan se på kinesiske buffeter.
Når jeg gik nede på stranden, med min far, og han nonchalant spurgte en af de gummiklædte grønne mænd i vandkanten ”nåehh, har vi fanget noget?” og det så var en regnbueørred, var det anerkendende nik de fik ikke lige så stort.
Hvis man fangede en regnbueørred, vidste man, at den kom fra Musholm. Og det var ikke sejt mere. For alle vidste, hvor ofte de slap ud. Ligesom at fiske i en put-and-take-sø.
I takt med at jeg blev ældre, blev regnbueørrederne flere. Og havørrederne blev sjældnere. Havbrug er ekstremt dårlige for havmiljøet. De udleder næringsstoffer i havet. Foderrester og fiskelort frigiver store mængder kvælstof og fosfor, som forstyrrer den naturlige balance i vandmiljøet. Det fører til algeopblomstring, iltsvind og død hos fisk og andre organismer.
EU har indført direktiver og forordninger for at regulere havbrug og minimere deres miljøpåvirkning. EU’s fælles fiskeripolitik (CFP) skal sikre bæredygtigt fiskeri og beskyttelse af havets ressourcer, men adresserer CFP overhovedet de specifikke udfordringer, som havbrug udgør for de vilde fiskebestande?
I 2017 slap 20.000 ørreder fri fra Musholms opdræt og igen i 2022 slap omkring 70.000 fisk fri, da anlægget blev påsejlet af en fiskekutter. Og ja, samtlige af områdets midaldrende mænd stod ved kysten i deres waders og halede fisk ind. Men det er en unfair kamp. Fiskene har ingen overlevelsesevne, så de hopper direkte på krogen. Derudover truer de den sølle bestand af havørreder, der er tilbage. De forstyrrer vildfiskenes gydning, og så spiser de deres rogn. Ikke just positivt for et havmiljø, der i knæ og en fiskebestand, der er faretruende lav.
Der er simpelthen brug for mere robust kontrol og håndhævelse af EU’s havbrugsregulativer.
Samtidig virker ”EU’s strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultursektor” helt hul i hovedet i det de to ting indtil videre har været modsatrettede mål. Større økonomi og flere fisk har vist sig at være lig med dårligere dyrevelfærd, flere udslip og mere udledning af næringsstoffer.
Selvom Danmark har et system for miljøgodkendelser og tilsyn med havbrug, er der huller i systemet. EU bør overveje strengere krav til etablering og drift af havbrug, for at minimere risikoen for negative effekter på havmiljøet og de vilde fiskebestande.
Der er behov for en mere ambitiøs og proaktiv tilgang, der fokuserer på at minimere havbrugenes negative effekter og fremme bæredygtige produktionsmetoder.
Jeg ved ikke, om vi har fanget vores sidste havørred i sommerhuset, men hvis der ikke bliver gjort noget snart, kunne det godt tyde på det.
